Vedtægter

INFO BUTIKKEN

Lindegade 3 - 4400 Kalundborg - Tlf. 59 51 11 60 - Email. mail@infobutik.dk

Vedtægter

for

PROJEKT INFOBUTIK

 

§ 1.

Navn og hjemsted:

Stk. 1. Projektets navn er INFOBUTIK

Stk. 2. Projektets hjemsted er Kalundborg

 

§ 2.

Formål:

Stk. 1. Projektets formål er at oprette og drive et sted, hvor frivillige organisationer inden for sygdoms- bekæmpelse og sociale- og handicapomsorg kan betjene offentligheden, organisationerne og myndighederne med rådgivning og informationer om hjælpemuligheder samt støtte det frivillige arbejde med forebyggende foranstaltninger.

 

§ 3.

Medlemskab:

Stk. 1. Som medlemmer kan optages organisationer med lokalaktiviteter i Nordvestsjælland samt kommuner i samme område.

Stk. 2. Medlemskabet er betinget af økonomisk bidrag til den årlige drift, samt for de frivillige organisationers vedkommende en arbejdsmæssig indsats i butikkens åbningstid.

Stk. 3. Anmodning om medlemskab sker til bestyrelsen, som også er godkendende myndighed.

Stk. 4. Udmeldelse skal ske med 3 mdrs. varsel til et kalenderårs udgang.

Med virkning første gang fra den 31. december 2012.

§ 4.

Repræsentantskab:

Stk. 1. Repræsentantskabet er projektets højeste myndighed.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af 1 medlem fra hver organisation eller kommune.

Stk. 3. Repræsentantskabet indkaldes mindst én gang årligt inden udgangen af februar måned med én måneds varsel.

 

Det ordinære repræsentantskabsmøde skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens årsberetning.

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

4. Fremlæggelse af budget til godkendelse.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 3 medlemmer vælges i ulige år. 2 medlemmer vælges i lige år. Valgene er gældende i 2 år.

6. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.

7. Valg af 2 kritiske revisorer.

8. Valg af 2 revisorsuppleanter.

9. Indkomne forslag.

10. Bestyrelsen aktivitetsplan for det kommende år.

11. Eventuelt.

 

Stk. 4. Forslag til repræsentantskabsmødets stk. 9. skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse.

Stk. 5. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes senest 14 dage efter at mindst halvdelen af repræsentantskabets medlemmer skriftligt har fremsendt forslag herom til bestyrelsen.

Stk. 6. Beslutninger på repræsentantskabsmødet træffes ved almindelig stemmeflertal.

Forslag til vedtægtsændring kræver dog mindst 2/3 flertal af de afgivne stemmer.

 

§ 5.

Bestyrelse:

Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer valgt af og blandt repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2. Konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Stk. 3. Bestyrelsen har ansvar for sekretariatsfunktion, herunder regnskabsføring.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvar for Infobutikkens hele drift.

Stk. 5. Bestyrelsen kan ansætte og afskedige en forretningsfører.

 

§ 6.

Hæftelse:

Stk. 1. Projekt Infobutik hæfter maksimalt for dets til enhver tid tilhørende formue.

Der påhviler ikke repræsentantskabsmedlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

 

§ 8.

Regnskab:

Stk. 1. Regnskabet løber fra 01.01 til 31. 12

Stk. 2. Regnskabet føres af kassereren og revideres af de to kritiske revisorer.

Regnskabet forelægges bestyrelsen til behandling senest den 15. 2. og skal udsendes til repræsentantskabets medlemmer sammen med indkaldelsen til årsmødet.

 

§ 9.

Opløsning:

Stk. 1. Projektet kan kun opløses ved 2/3 flertal af de afgivne stemmer på et repræsentantskabsmøde.

Stk. 2. Repræsentantskabsmødet, som opløser projektet, bestemmer endeligt om en evt. formues anvendelse til socialt, sundhedsmæssigt hjælpearbejde i Nordvestsjælland.

 

Således vedtaget på det stiftende repræsentantskabsmøde i Kalundborg den 5. 4. 2001 med ændring

af § 4. stk. 3. på repræsentantskabsmødet den 10. maj 2003 og 30. maj 2005 samt maj 2012.

af § 3. stk. 4. på repræsentantskabsmødet den 14. maj 2009.

af § 4. stk. 4. på repræsentantskabsmødet maj 2012.

 

Webmaster - Arne Christensen - Amtstue Allé 45 - 4100 Ringsted - Tlf. 22 90 11 60 - E-mail. tac@live.dk