Psykisk syge
kæmper med systemet
Det er svært at trænge
igennem til Kalundborg Kommune, når man er
psykisk syg og har brug for hjælp.
Der er ingen akuttelefon,
som virker, sagsbehandlerne er stressede, og
der mangler generelt forståelse og
indlevelse i et trægt system.
Det fortæller to psykisk
syge (hvoraf den ene ønsker at være anonym)
og to pårørende til psykisk syge næsten
enslydende til Nordvestnyt.
Den ene pårørende er
moderen til en 22-årig søn, der er psykotisk
og truer med kniv og koben, Zanne Mønsted,
som fortæller, at der stort set intet
brugbart er kommet ud af at kontakte
kommunen.
Den anden er Henrik
Harris Linde, hvis 14-årige søn forleden
blev truet med koben af den 22-årige på
Bjergsted Byvej:
- Jeg har i tre år prøvet
at hjælpe min kones fætter, der har det
svært. Det tog næsten et år, før vi fik
kontakt til en sagsbehandler, siger Henrik
Harris Linde, der også fortæller om telefon-
og mail-aftaler, som »systemet« ikke har
holdt.
Opfattelsen af systemets
træghed er meget tydelig hos den person, han
har prøvet at hjælpe, Thomas Nøhr, der i
øjeblikket bor i et lånt sommerhus i
Kalundborg Kommune.
Han har tegnet flere
net-tegneserier, der både beskriver hans
sindstilstande med ubehag, stress, sorg og
angst - og hans forsøg på et få hjælp i »en
rutsjebanetur gennem det offentlige«.
Det er enkelt og
medrivende fortalt i værkerne »Cirkus« og »Sammenbrudet«,
og Thomas Nøhr, der er en årgang 1966, tog
Ping-prisen 2015 for bedste net-tegneserie
med »Cirkus« og »Livets skyggeside«.
Nordvestnyt har været i
kontakt med formanden for socialudvalget,
den konstituerede leder for
socialpsykiatrien og voksenspecial- og
psykiatrichefen i Kalundborg Kommune, som
alle udviser lydhørhed.
|